Don Giovanni på Marionette Theater er en rigtig Prag specialitet, og du finder kun dette unikke dukkeshow i Prag. En fornøjelig oplevelse for hele familien!
Højdepunkter:
- Oplev det berømte tjekkiske marionetteteater
- Nyd en opera for hele familien
- Lyt til den berømte klassiske musik
Opera, dukker og Mozart
W.A. Mozart komponerede
Don Giovanni specielt til Prag, hvor han personligt gennemførte verdenspremieren i 1787 på Estates Theatre (Stender Teateret).
National Marionette Theatre præsenterer denne strålende opera i en unik version med klassiske marionetter, ved hjælp af høje dukker, stilfulde skiftende kostumer og originale sceneeffekter. Forestillingen præsenteres i original italiensk libretto og varer cirka to timer.
Hvordan får jeg mine billetter?
Umiddelbart efter din bestilling er gennemført vil du modtage din e-billet per e-mail, bare print den ud og tag den med til Lido de Paris.
Hvornår starter showet?
Showet spiller dagligt kl. 20.
Hvor lang tid varer showet?
Showet varer 2 timer.
Billetter:
Voksen (11+)
Barn (0-10): Gratis.
Vigtig information:
Ingen mad eller drikke er inkluderet i prisen.
Uforglemmelig aften med en af Mozarts fineste operaer opført af marionetter. Dygtige dukkeførere og mange gode indfald, som fik forestillingen til at leve. En unik oplevelse, som absolut kan anbefales. Det fungerede fint med at købe e-billetter hjemmefra.
MAN, 02 DEC 2019
Dukketeatret er i sig selv en fin oplevelse, og dukkerne er fint restaureret efter skaderne fra den store oversvømmelse i 2002, dog har de nu blot sko af træ, ikke længere snørestøvler i skind. Men fordums elegance i fremførelsen er væk. Min mand og jeg har jævnligt besøgt dukketeatret, og denne gang oplevede vi det som at dukkeførerne arbejdede på rutinen og bare skulle have aftenen overstået. De tilsatte gags og 'sjove' påfund var ikke nær så søde som tidligere år. Ærgerligt, for fingerfærdigheden hos dukkeførerne er fuldkommen fantastisk. Vi lagde mærke til, at flere publikummer ikke vendte tilbage efter pausen. Man kunne godt håbe, at teatret ville indstudere en anden opera, så dukkeførerne kunne få ny glæde ved arbejdet.
SØN, 06 MAR 2016
Dejlig underholdning for store og små. Don Gionvanni er en opera sunget på italiensk (playback) - men det betyder ikke noget. Handlingen forstås umiddelbart og er fortalt med humor og smittende glæde.
Mozart dirigerer selv sin opera, som i øvrigt havde urpremiere i Prag.
Teatret, bygget sidst i 20erne og ikke ændret siden, er en oplevelse i sig selv.
SØN, 06 DEC 2015
Vi var i Prag i 2003 på en kort ganske almindelig operatur. Desværre var der ingen aftener ledige, og vi ærgrede os over, at der ikke var tid til dukketeatret. Siden har vi altid sagt: "Næste gang....". Først 2015 blev "næste gang". Vi morede os kongeligt og havde en pragtfuld aften. Skulle turen igen gå til Prag, er vi klar til en gentagelse. Søren Jensen og Lea Nordstrøm
TOR, 23 JUL 2015
Godt stykke, fyldt med også vandsprøjt, overraskelser man griner af, og til sidst bliver dukkeførerne grebet af historien og kommer lidt i kamp med dukkerne. Dermed spilles på gråzonen mellem traditionel dukketeater og virkeligheden. Salen var fyld og vi havde vi mødt senere en 40 minutter før forestillingen havde vi ikke siddet så godt, så kom ikke senere end ½ time forinden. Der er unummerere pladser. Der er fin mulighed for at købe sodavand og snaks, dukker og andet.
Eneste minus var hårde træsæder, men jeg var forberedt på dette og havde taget 2 neopren siddepuder med i tasken. Man skal værdsætte dukketeater og klassiske pragtstykker i musik, teenagere vil måske synes stykket varer for lang tid, men der er pause efter 1 time hvor de mest utidige unge kan vælge at smutte. Sidste halvdel er spændende og varer knap 45 min. Vi er glade for vi så sidstedelen, og det er en god oplevelse at se tilbage på, som noget af Prag kultur vi tog med os.
Det var nemt med PragBilletter at bestille. Min søn er 12 år hvorfor jeg bestilte to voksne. Dernede mente de han gik for et barn, så vi blev begavet med programmer og lidt souvenirer som kompensation :). Salen var fyldt så bestil hjemmefra.
MAN, 20 OKT 2014
Dog dårlige siddepladser, når man skal sidde i 2 timer.
LØR, 17 MAJ 2014