Heldagstur til Pompei

Heldagstur til Pompei

Pris fra 1048 kr

Besøg den antikke by Pompei udenfor Rom og rejs tilbage i tiden. I løbet af din tur til Pompei vil du besøge et gemmelt kloster, nyde en kort rundvisning i Napoli og naturligvis se ruinerne af Pompei, som blev dækket af aske af vulkanen Vesuvio i 79 e.kr. 

Højdepunkter:
- Nyd en 13 timers guidet tur til Pompei
- Oplev ruinerne af den gamle by Pompei
- Besøg klosteret ved Montecassino
- Stop i Napoli og få en rundvisning i byen
- Spis frokost i Pompei (inkl. i prisen)

Udforsk enestående Pompei
Da dette er en heldagstur, starter busturen til Pompei tidligt om morgenen. Efter ca. 1½ times kørsel passerer vi klosteret ved Montecassino, kendt fra det berømte slag under 2. verdenskrig, hvor klosteret blev fuldstændigt ødelagt.

Efter yderligere 1½ times kørsel ankommer bussen til Napoli, hvor vi fortsætter mod The Hill of Posillipo, hvorfra der er en betagende udsigt over Napolis bugt og vulkanen Vesuvio, hvis udbrud i 79 e.kr netop dækkede Pompei totalt i aske! Herefter fortsætter vi mod Pompei ad kystvejen, igennem bl.a. den smukke havn Mergellina, det gamle fisker distrikt Santa Lucia i Napoli, de pittoreske byer Ercolano, Torre del Greco og Torre Annunziata før vi ankommer til Pompei ved frokosttid.

Efter frokost vil en lokal guide fører dig igennem ruinerne og de mange udgravninger i Pompei til fods. I de 2 timer den guidede tur varer, vil du få en masse at høre og se om Pompei. Du vil få et glimt af, hvordan det var at leve i Pompei før udbruddet, da byen var en pulserende havneby, samt få fortalt og opleve, hvordan den skæbnesvangre dag med udbruddet var og hvordan hele byen blev begravet i aske og lava!

Efter besøget i Pompei kører vi tilbage til Rom i bussen. Hjemturen varer ca. 3 timer. 

Turen foregår på engelsk. 

Hvad er inkluderet i prisen?
Med i prisen for turen er frokost, transport, guider og alle adgangsbilletter inkluderet. 

Hvordan får jeg mine billetter?
Umiddelbart efter din bestilling er gennemført vil du modtage din e-billet per e-mail, bare print den ud og tag den med på din tur. 

Hvor begynder turen?
Turen starter ved Green Line Tours kontor. Adressen vil fremgå af din e-billet. Du bedes møde op 20 min, inden turens start.  

Hvor ender turen?
Turen ender tilbage ved Green Line Tours kontor i Rom. 

Hvor lang tid varer turen?
Turen varer ca. 13 timer, inklusiv den ca. 3 timers køretur til/fra Rom. 

Findes der børnebilletter?
Nej, der er desværre ikke børnebilletter til denne tur. 

Vigtig information:
- Turen gennemføres uanset vejret, så husk passende tøj.
- Vi anbefaler du husker solcreme, solbriller og gode sko til alt slags terræn. 

God 2.8

2.8 6 kundekommentarer
Heldagstur til Pompei

Det var en dejlig dag med masser af oplevelser, gode guider men det bedste var så nemt det var ved at bestille hos Rombilletter.

Ole, Frederikshavn
ONS, 09 SEP 2015
2.8
Pompei et spændende sted.

På den første del af turen fra Rom til Napoli havde vi en rigtig dygtig og engageret guide Silvia, hun fortjener ros. Men desværre skulle vi skifte guide i Napoli og her fik vi en ældre og meget uengageret guide, som serverede en monoton mumlen, som de færreste kunne forstå. Han virkede som om, han ikke brød sig om selskabet. En anden guide fra Napoli og i Pompei og turen kunne have været fantastisk.

Ulla smed, Horsens
SØN, 17 MAJ 2015
2.8
Imponerende Pompei

Fin tur med uforglemmelige indtryk fra Pompei, der er det centrale på turen. Den lokale guide i Pompei vidste sikkert meget, men var desværre ikke en god formidler! Forslag til forbedring; drop besøget i Napoli centrum og besøget på smykkeværksted! og besøg Vesuv i stedet.

Henrik, Horsens
TOR, 26 JUN 2014
2.8
Lang dag

Turen planlagt rigtig godt. Følger den skemalagte plan fint. Stoppestederne på ud og hjem turen fungere fint.
Frokosten en lidt rodet affære men mad til alle.
Guidede tur meget fin og var som jeg nok forudså inden, for kort. Jeg havde af personlige grunde glædet mig til "Faunens Hus" som vi ikke så. Vi fik mange gode historier og detaljer om livet i Pompei og det var godt at få lidt rumfornemmelse af byen, afstanden til Vesue osv.
Vejret var dejligt kun 27gr, let svag brise, rigeligt for en nordboer som mig.
Tidsplanen hjem skred en del gr. opsamling af den del af "bussen" der var på Capri.
Flot at alle blev sat af ved de respektive hoteller i Rom efter kl 21.
Dejlig spændende og lang dag med fuld valuta for pengene.

Kirsten, Bredsten
SØN, 22 JUN 2014
2.8
Turens forløb svarede ikke helt til beskrivelsen.

Vi brugte meget tid i Napoli ' s havn fordi vi skulle afsætte deltagere, som skulle til Capri og vi skulle skam også hente dem igen efter vi havde været på Pompei ! Desuden skulle vi også besøge en koral fabrik, som ikke havde vores interesse. I stedet kunne vi godt have brugt en time eller to mere i Pompei. Det er en lang dag for blot 2 timer i Pompei, da vi første var tilbage i Rom omkring kl 22

Liselotte, Hellerup
SØN, 11 MAJ 2014
2.8
For lang tid i bussen og for lidt tid i Pompei

Hej

Jeg var på jeres bustur til Pompei d. 17/4 og kom hjem en smule skuffet.
Jeg synes, at der blev brugt alt alt for lang tid i bussen, på rundtur i Napoli og på besøg på en eller anden smykke fabrik (som vi ikke var informeret om i forvejen), og derimod for lidt tid i selve Pompei, som jo var det, vi var taget afsted for at se.
Vi regnede ud, at hele dagen tog næsten 13 timer (vi startede kl. 7.15 og blev sat af i Rom ca. kl. 20), og to af dem brugte vi på at se Pompei. Det var vi ikke helt tilfredse med, og vi føler lidt at vi mangler at få noget Pompei/kultur/oplevelse for vores penge.

Vi vidste godt og var afklaret med, at turen til og fra Rom tog ca. 3 timer hver vej. Men vi vidste bestemt ikke, at turen til Pompei ville ende med at tage 6 timer. Det var lige dobbelt op og bestemt ikke særlig spændende!

Til gengæld vil jeg rose jeres guide i Pompei - en ældre herre, som jeg tror blev kaldt Frank. Han var sproglig dygtig, havde en masse viden om Pompei og var sjov.

Cecilie, København n
SØN, 20 APR 2014
2.8

Info

Heldagstur til Pompei
MØDESTED:
Via g. Amendola 32
Roma 00185, Italy
(Kort, se under ”Vejviser”)

Heldagstur til Pompei
Åbningstider
Man. til Lør. Kl. 07:15 eller 07:30. Venligst mød op 20 min. før turens start.

Vejviser

Vejviser
Termini Station. Herfra er der 5-10 min. gang!

Kort

Dansk